Marokkansk quinoa salat

    Ingredienser:

    1 courgette

    5 stk. gulerødder

    1 fed knust hvidløg

    300 g. Simply Organics Quinoa

    1 tsk. kanel

    Saft af ½ citron

    En håndfuld mynteblade

    En håndfuld koriander

    2 avocadoer, skåret i tern

    3 spsk. gule rosiner

    100 g. mandler

    Kernerne fra 1 granatæble

    Havsalt

    Olivenolie

     

    Sådan gør du:

    Forvarm ovnen til 200 grader. Skær courgette og gulerødder i mundrette skiver. Fordel dem på en bradepande og pensl dem med olie på begge sider. Drys med salt og bag dem i ovnen til de er møre og let brankede i kanterne.

    Tag grøntsagerne ud af ovnene og læg dem i en skål. Tilsæt olivenolie og knust hvidløg og stil skålen til side.

    Skyl quinoaen grundigt og hæld den i gryde med vand og tilsæt 1 tsk. kanel og kog efter anvisningen på pakken.

    Varm en pande op med lidt olie og havsalt. Kom mandlerne på den varme pande og rist dem til de bliver gyldne. Hæld dem ud på en tallerken og lad dem køle af.

    Hæld den kogte quinoa i en skål og lad den køle af. Tilsæt citronsaft, mynteblade, koriander, de bagte grøntsager, avocado og rosiner og vend det hele grundigt.

    Pynt med granatæblekerner og ristede mandler. Server salaten straks.

    Start typing and press Enter to search