Nordic Food Partners

ØKO MANIFEST

Igennem mere end 10 år har Nordic Food Partners A/S været engageret i både dyrkning af økologiske afgrøder via direkte investeringer i Thailand og Argentina, og har tillige opereret med formaliserede partnerskaber i både Uruguay, Pakistan og senest Cambodia.

Vore unikke faciliteter i Danmark gør det muligt for os at videreføre og eksekvere den økologiske ånd fra oprindelsesland via komplet supply chain control, omfattende mølning/rensning af de økologiske råvarer, frysning/opgradering samt efterfølgende oppakning i eksklusive emballager.

Hele denne indsats sker på vor egen fabrik i Højslev, Danmark, under danske myndigheders supervision og efter danske standarder for fødevaresikkerhed, inkl. det røde Ø-mærke og inkluderende danske overenskomster for de ansatte.

Vor indsats på økologi har afsæt i troen på renere produkter uden sprøjtemidler til gavn for mennesker både nu og i fremtiden, samt en CSR-dimension. Dette set-up både tillader og kræver bedre afregningspriser til verdens mange fattige bønder og en generelt aktiv tilgang til at skabe en bæredygtig fremtid for alle.

NFP er KRAV-certificeret som eksempel på dette, og flere af vore formaliserede partnere er FAIR TRADE certificeret og spiller en kæmpe rolle i bekæmpelsen af fattigdom i de fattige lande.

For hvert år har vi øget vort øko-salg betragteligt, og med Simply Organics tager vi næste store skridt mod opfyldelsen af vore ambitiøse planer for udbredelse af økologiske fødevarer i EU.

Start typing and press Enter to search