CSR og vækst går hånd i hånd
Hos Nordic Food Partners A/S mener vi, at CSR og vækst går hånd i hånd. Derfor er det vores forretningsfilosofi, at vi gennem udvikling af økologi og bæredygtighed skaber en virksomhed, der er god for verden og de forskellige samfund vi er en del af.

Innovation, der forbedrer risbøndernes levestandard
Vi innoverer gennem indsatser over for vores partnere, der bidrager til, at bønderne i eksportlandende omlægger fra konventionel produktion til økologisk produktion. En tilgang der både imødekommer den stigende efterspørgsel på økologiske fødevarer og simultant forbedrer bøndernes levestandard.

Med et øget fokus på partnerprojekter i tværfaglige samarbejder, der fremmer og støtter bønderne i omlægning fra konventionelt til økologisk produktion, grundlægges der bedre vilkår for bønderne. Vi har især fokus på bedre arbejdsforhold, et større afkast på produkterne og en øget biodiversitet, der i sidste ende skaber bedre levevilkår for bonden, hans familie og det samfund, de er en del af.

 

Nordic Food Partners leverandørprojekter:

Hilltribe Organics overfører viden om økologiske landbrug til bønderne og deres familier. Projektet tilstræber at fordoble familiens indkomst og skabe reel og varig social forandring for det thailandske hilltribe-samfund. Læs mere om projektet her.

 

 

 

 

Amrurice aktiviteter og projekter har til formål at forbedre bøndernes indkomst og levebrød. De arbejder målrettet på sektorens generelle fremme og udvikling og bestræber at opnå fuld udbytte af landets “hvide guld”, som et anerkendt internationalt produkt. Læse mere om deres projekter her.

 

 

 

Code of conduct
Vi tror på, at vores evne til at drive og udvikle Nordic Food Partners ansvarligt og bæredygtigt, med respekt for både mennesker og miljø, er afgørende for vores fortsatte vækst og succes.

Vores CSR-politikker er beskrevet i vores Code of conduct, som alle Nordic Food Partners medarbejder og alle godkendte leverandører skal følge. Adfærdskodeksen fastsætter overholdelse af alle gældende miljømæssig, arbejdsmæssige og sikkerhedsmæssige forhold og lignende lovgivning:

  • NFP og leverandører til NFP skal til enhver tid respektere og overholde lokale samt internationale lovgivninger og miljølovgivninger.
  • NFP og leverandører til NFP må ikke benytte sig af ufrivillig arbejdskraft (tvangsarbejde).
  • NFP og leverandører til NFP skal behandle alle ansatte lige og med respekt.
  • NFP og leverandører til NFP må ikke diskriminere ansatte, ej heller samarbejdspartnere.
  • NFP og leverandører til NFP skal aktivt tillade, at deres ansatte forener sig (fx i en fagforening), og at de kan forhandle deres ansættelsesvilkår kollektivt.
  • NFP og leverandører til NFP må ikke benytte sig af børnearbejde i henhold til FNs konvention om Barnets rettigheder og ILO´s konventioner.
  • NFP og leverandører til NFP må ikke tillade social uretfærdighed eller brud på menneskerettigheder i supply chains.

Start typing and press Enter to search